Kom med på Alpacapark Walk

En unik oplevelse for voksne og større børn!

Alpacapark Forest Walk foregår i vores lille hyggelige skov som Alpacaerne kender rigtig godt. De ved lige præcis hvor det bedste græs gror og hvilken busk der er bedst at klø sig på. Her kan vi gå i fred og ro, så oplevelsen bliver så uforstyrret og intens som muligt.

Du får en introduktion til alpacaerne og lærer mere om, hvad alpacaen er for et dyr. Guiden fortæller om de enkelte alpacaers personligheder og sammen finder vi ud af hvilken alpaca som passer godt til lige netop dig! Her kan du se, hvilke alpacaer du kan komme på tur med.

Alpacaerne er udtryksfulde og følsomme. Med en alpaca som din følgesvend kommer du automatisk ned i gear og bliver nærværende og opmærksom på dine omgivelser.

Du kan læse mere, se ledige tider samt bestille din egen walk her.

Oplevelsen tager ca. 90 minutter og der vil være mulighed for shoppe i gårdbutikken eller købe en kop kaffe både før og efter turen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 23326941.

OBS: Vær opmærksom på, at denne oplevelse foregår i Alpacapark, som ligger i Gyrstinge i nærheden af 4100 Ringsted.