Alpacapark

En drøm bliver til virkelighed

Vi har arbejdet på denne her plan i 5 år (!) og nu sker det så!!!

Vi har solgt vores hus og NU flytter vi endelig ud i alpacapark.

Vores alpaca-eventyr startede tilbage i 2017 og der er sket virkelig meget siden da.

Lad mig tage dig med på en rejse tilbage i tiden…

2017: Vi fik vi vores første alpacaer som et hobbyprojekt på vores meget lille ejendom i Bukkerup.

2018: Oprettelse af den facebookside, som senere blev en meget vigtig brik. Vi fik vores første føl og begyndte for alvor at bygge en besætning op.

2019: Vi startede med at afholde kurser, samt at træne alpacaer for andre. Virksomheden ALPATI så dagens lys, med gårdbesøg, træning og kurser. 2019 var også året hvor vi lærte selv at klippe vores alpacaer.

2020: Vi tog springet fra hobbyvirksomhed til at satse fuldt ud på at komme til at leve af at have alpacaer. Jeg sagde mit job op. Vi lånte adgang til en privat skov på en ejendom i Gyrstinge, hvor vi kunne tilbyde gåture med alpacaerne uden at møde hunde, cykler mv. Det blev starten på oplevelsesvirksomheden ALPATI Alpacapark og på drømmen om at flytte permanent til Gyrstinge.

2021: AlpacaCamp ser dagens lys. AlpacaCamp og gårdbesøg er i Bukkerup, mens turene fortsat er i Gyrstinge i Alpacapark. (Frygtelig meget logistik med både dyr og gæster på 2 matrikler).

2022: Vi udvider med flere faciliteter i alpacaCamp. De fleste voksne handyr er flyttet permanent til Alpacapark i Gyrstinge. Både gåture og gårdbesøg foregår nu i Alpacapark i Gyrstinge.

2023: De unge handyr flytter også til Alpacapark i Gyrstinge. I Bukkerup er fortsat hunner, føl og alpacaCamp.

2024: AlpacaCamp samt alle hundyr flytter til Alpacapark i Gyrstinge. Alle dyr og gæster er nu samlet på samme sted. Det er en kæmpe lettelse, selv om vi stadigvæk selv bor i huset i Bukkerup. AlpacaHome (overnatning i tinyhouse omgivet af alpacaer) ser dagens lys. Vi udvider besætningen til også at rumme lamaer.

2025: Vi får tilladelse til at opsætte en midlertidig bolig i Alpacapark. Vi køber nogle flytbare gamle klasselokaler og går i gang med at omdanne dem til et hus. Samtidig sætter vi huset i Bukkerup til salg.

2026: Huset i Bukkerup er solgt og lige om lidt flytter vi endelig ind i Alpacapark. 2026 bliver forhåbentlig også året hvor vi udvider med en ny og større butik med cafeområde. Og så har vi selvfølgelig en målsætning om at blive færdig med vores nye hus inden vi flytter ind til maj (der mangler fortsat, vand, afløb, strøm, internet mv.)

Når jeg læser tidslinjen igennem, begynder jeg at forstå hvorfor jeg er lidt træt… Men hey, vi har også virkelig kæmpet for det her og nu bliver det virkelighed!!!

På grund af ovenstående tidspres vil bloggen den næste tid ikke udkomme hver uge, men kun når der er tid og overskud til det. Jeg har stadigvæk RIGTIG meget som jeg gerne vil skrive om, og der kommer HELT SIKKERT nye indlæg, men måske bare knap så hyppigt som hidtil. (Dem af jer der sagde til mig at var for ambitiøs mht. hyppighed på bloggen fik ret).

Vi læses ved.

De bedste hilsner og Alpati fra Katja