Hvorfor lige netop alpacaer?
Det er et spørgsmål som jeg er blevet stillet rigtig ofte
Det korte svar er: Fordi der ikke var andre muligheder!
For mig føles det lidt på samme måde som at blive forelsket. Det kan være svært rationelt at forklare præcis hvad det er, man ved bare at det er sådan det må være, og at det på en eller anden måde, bare ikke kan være anderledes. Det er ikke et valg. Det er en livsskæbne.
Sådan var det, da jeg gav slip på kontrollen og overgav mig til alpacaen.
Da jeg i 2017 købte mine første alpacaer havde jeg længe haft et godt øje til dem. Mærket at der var noget. En uforklarlig tiltrækning, som jeg til sidst ikke kunne modstå og da jeg endelig gav efter, var der ingen vej tilbage.
Alpacaen stjal mit hjerte med al sin langsommelighed og insisteren på nærvær. Den kom med alt det jeg stod og havde brug for. Helt uden at jeg selv havde opfattet at det var det jeg manglede. Noget faldt på plads. Gik i hak. Blev helt. Og jeg blev en anden. Eller rettere sagt jeg blev mig selv.
Og jeg indså, at selv om jeg hele livet havde troet at jeg var en hestepige” så var jeg inderst inde en ”alpaca-dame”
Men tilbage til spørgsmålet; hvorfor alpacaer?
I første omgang anede jeg ikke hvad alpacaer rummede. Jeg faldt for udseendet. Jeg swippede til højre, tog på date og blev blæst bagover af forelskelse.
Min første tanke var et alpacaerne skulle være et lille frirum og en daglig mundfuld friskluft i forbindelse med fodring og pasning. Men det tog hurtigt fart og blev et studie i adfærd og håndtering og en nysgerrighed på, hvad det er alpacaen bibringer os mennesker.
I min iver efter at lære alpacaen at kende og vinde dens tillid, gjorde jeg mig umage for at leve op til dens forventninger og jeg erfarede hurtigt at alpacaen insisterer på nærvær, ro og tålmodighed. Ting som på det tidspunkt lå mig knap så nært. Primært roen og nærværet var jeg udfordret på, men jeg lyttede til alpacaen og gjorde mig umage. Vi trænede mig hver eneste dag og til sidst blev jeg ret god til det hvis jeg selv skal sige det…
Et vendepunkt
Mødet med alpacaen blev helt bogstaveligtalt til et vendepunkt i mit liv. Et vendepunkt der i første omgang førte mig ned ad en sti hvor jeg tog en uddannelse til mindfulnessinstruktør, for senere hen at åbne alpacapark og efteruddanne mig i telepati og healing af dyr. Hvis nogen havde forudsagt det for 15 år siden, så havde jeg på ingen måde troet dem.
Så, Hvorfor lige netop alpacaer? Det korte svar må være:
Fordi jeg ikke kan lade være og fordi samværet med alpacaerne gør mig til et bedre menneske!
De bedste hilsner og Alpati fra Katja
(Fotoet er fra lidt ventetid i DR bygningen under en prøvefilmning for snart mange år siden, hvor Coco, Simon og jeg udnytter muligheden for at se os lidt omkring og lave miljøtræning).
Husk at der udkommer et nyt blogindlæg hver onsdag
I lige uger er indlægget en refleksion over et emne relateret til livet med alpacaerne
I ulige uger er indlægget en beretning om de 2 foregående uger i alpacapark
