Men vigtigst af alt er Tilliden
At turde at være sammen i ro kræver en stor portion tillid. Tillid kan ikke fremskyndes eller optrænes. Den skal erfares og erfaring tager tid.
Tid, tid og atter tid er altså vejen frem! Og ja, det tager…tid! Og nej jeg kan ikke sige dig hvor lang tid det tager, men jeg kan garantere at tiden er godt givet ud
Vi mennesker har ofte en tendens til at vi gerne vil handle. Vi vil gøre noget. Forandre noget. Med vores handlinger. Men indimellem glemmer vi at det i mange situationer er mere givtigt ikke at handle, ikke at gøre og ikke at fixe. Det betyder ikke at vi skal være lige glade eller at vores adfærd er mindre vigtig. Tvært imod. Alt det vi ikke gør. Det betyder rigtig meget. At vi tør bare at være. Sammen. I ro. Uden krav. Uden forventninger. Det skaber tillid. Min erfaring siger mig, at den tillid vi mærker og erfarer er langt mere rodfæstet og stabil end den tillid vi forsøger at fremskynde eller tillære. For det kan man ikke! Tillid er en følelse og ikke en færdighed. Man kan lære at være i ro i bestemte situationer, fordi situationerne er indøvet. Men det gør situationen sårbar, fordi at den trænede situation er snæver og påvirkelig af udefra kommende faktorer. Hvis tilliden er erfaret, grundlæggende og følt, står man langt stærkere i uforudsete situationer, som man af gode grunde ikke har haft mulighed for at træne.
Når jeg skal træne nye alpacaer, så starter vi altid med tilliden. Det vil sige at vi ikke starter med at træne, men med at erfare. Erfare og opbygge tillid til at vi kan føle os trygge. At vi kan være i ro i hinandens selskab. Når vi kan det så kan vi (næsten) alt!
Mennesker vil også gerne være trygge
I virkeligheden er det ikke så meget anderledes end med os mennesker. Hvis vi er trygge og nære tillid til de relationer der omgiver os, så kan vi rumme mere, tillære mere, bidrage mere. De fleste af os mennesker har en grundlæggende forståelse for, at vores børn får en bedre skolegang hvis de føler sig trygge. Hvis vores barn er bange og utryg, så vil vi typisk starte med at skabe tillid og tryghed inden vi serverer regnestykker og staveord. Det syntes indlysende logisk at vores børn ikke kan indtage læring optimalt, hvis de har mistillid og er grundlæggende utrygge. Ikke destro mindre så griber mange af os det fuldstændig anderledes an når det gælder vores dyr. ”De skal bare lære at det ikke er farligt”
Jeg kan godt lide at bruge metaforen med svømmehallen. Hvis man nu har vandskræk, så får man nok næppe tillid til vandet bare fordi, at nogen kaster en ud fra 10 meter vippen og man erfarer at man godt kan overleve det. ”Se der skete jo ikke noget. Du lever jo stadigvæk”. Jo, tak. Men jeg er ikke mindre bange nu. Tvært imod. Det gælder om at tilpasse udfordringerne til der hvor man er. Og ofte skal man starte et helt andet sted, end der hvor man tror at problemet ligger. Nemlig med det grundlæggende.
At falde til taget tid
Helt i tråd med de erfaringer jeg har gjort mig, så fortalte en kollega mig fornyliget, at forskning viser, at det gennemsnitlig tager knap et år, før alpacaer falder helt til i en ny flok. Den faktor skal man nok ikke underkende, når man får et nyt dyr ind, som man gerne vil arbejde med. Først og fremmest skal alpacaen have mulighed for at falde til i flokken. Først når den er det, har den overskud til at forholde sig konstruktivt til det du beder den om. Vi skal huske på, at når alpacaen flytter ind i en ny flok, så skal den indgå i nye sociale sammenhænge 24/7. Vel og mærket uden at få udleveret et regelsæt på forhånd. Den skal erfare hvor den må stå når der fodres. Og hvor den ikke må stå. Og hvem af dens nye flokkammerater den ikke må stå ved siden af. Og hvor den må ligge. Og hvor meget den må fylde. Og hvem den må snakke med. Og hvem den absolut ikke skal snakke med. Den skal finde sin plads i hierarkiet. Undgå at udfordre dem i toppen, men samtidig gøre sig umage for ikke at lande på bunden. Det er lidt som at starte på en ny arbejdsplads. De fleste af os kender nok følelsen af at være totalt træt hver dag i virkelig lang tid, når vi har skiftet arbejdsplads. Fordi, at der er så mange ting vi skal forholde os til og så mange koder vi skal aflæse. Forestil dig så, at du skal være på arbejde 24/7. Spise, sove. På sovesal! Hvor du selv skal gætte dig frem til hvilken seng du må ligge dig i. Jeg gætter på at du ikke ville have overskud til også at skulle tillære en masse nye færdigheder lige nu. Færdigheder som slet ikke har noget med flokken og flokdynamikken at gøre, men som primært har til formål at opfylde andres behov. Det vil de fleste nok gerne vente lidt med….
Tid vinder tillid
Tidligere arbejdede jeg med mennesker. I virkeligheden var arbejdet med mennesker min sekundære funktion, men det var den del der fyldte mest hos mig. Jeg var mellemleder i en produktionsvirksomhed hvor 90 % af de ansatte var fleksjobbere, og hvor der i mit team, hele tiden var mennesker i afklaringsforløb. Tiden der, lærte mig, at min vigtigste rolle som leder, var at skabe tillid og tryghed. Og at udvidelse af arbejdsområder, effektivitet, samt en stor lyst til at bidrage, kom helt af sig selv, når der blev givet plads og ikke mindst tid til at lande, opbygge selvtillid og føle sig tryg. I bund og grund vel at føle sig som en integreret og værdsat del af flokken og at have tillid til fællesskabet.
I alpacapark har jeg også haft mange mennesker i praktik. Her har min strategi været den samme. At give plads og ro. At opbygge tillid. Lade folk falde til i det tempo, som de selv havde brug for. Faktisk så er der stort set ingen forskel på om det er alpacaer eller mennesker. Strategien er den samme og det grundlæggende behov for at føle sig tryg, er afgørende for arbejdsindsats og læring. For alle. Også for dig. Og for mig. Og for alpacaerne!
De bedste hilsner, rigelige mængder af tid og Alpati fra Katja
Tak for tilliden og fordi du læser med <3
